MBweb
Fire danske sange for vokal og barytonguitar af Morten Brockhoff.



På ”Skygger & Salt” finder du fire af mine sange for vokal og guitar.

Instrumentet - en klassisk Höfner - har (som jeg selv) været gennem lidt af hvert, og måtte bl.a. have halsen trukket på plads over en årrække, da den vred sig efter en tur i Gudenåen i de unge dage.

Efterfølgende har jeg stemt den ned for ikke at belaste den så hårdt, og den spiller nu i et vidunderligt blødt barytonleje, der klinger rigtig godt sammen med min stemme. I nogle af numrene udnytter jeg desuden overfladen på dens slidte dæk som en slags guiro.

Sangene handler om det vilde, sorgfulde, smukke, lyse og mørke liv og er fulde af ramsalt og viljen til at gå hele vejen.

Morten Brockhoff, Ry 2017
medlem af KODA